Kost og aktivitet

Nedenfor ses nogle udpluk af en typisk hverdag i Pias private pasningsordning. Der vil være fokus på sund og varieret kost, samt forskellige aktiviteter.

Kost

Der er morgenmad hos mig hver morgen til og med klokken 07.30. Det kunne for eksempel være grød, yoghurt, cornflakes eller brød. Til frokost vil vi få sund og varieret kost, med gnavegrønt. Jeg bager så vidt muligt mit formiddags- og eftermiddags brød selv. Det vil typisk blive serveret sammen med frisk frugt og mælk.

I hverdagen synes jeg, at det er vigtigt med sund og varieret kost, men der skal også være plads til søde sager i specielle anledninger.

Hvis barnet skal have speciel kost, skal dette selv medbringes.

Aktiviteter

En typisk dag med børnene hos mig kunne se således ud: Når vi alle er kommet om morgenen og har leget lidt, er det tid til formiddagshygge i form af frisk frugt og nybagt brød med mælk/vand til. Derefter er der mulighed for at lege både inden- og udenfor i min store baghave i trygge rammer. Efter en hyggelig formiddag er det tid til frokost og derefter en lur. Efter middagsluren, omkring klokken 14.30, er det igen tid til at sidde og få et lille eftermiddagsmåltid.

Aktiviteter i løbet af en dag hos mig kunne blandt andet være gå- eller cykelture, blandt andet til ænderne for at fodre dem, ned til vandet eller ind i skoven for at se, høre og føle naturen eller besøge sommerfugleparken, andre pasningsordninger samt hver tirsdag i vinterperioden besøger vi Legeland (Værftet).

Vi klipper, klistrer og er kreative alt efter årstid, højtid og barnets alder.